ADVARSEL: Vær venligst opmærksom på at disse sider kan have jagtmæssigt indhold og dermed billeder og videoer af døde dyr og dyr, som bliver skudt.

OBS: Herunder vises kun de sidste 10 blogindlæg. 

Se tidligere indlæg under fanen "Kategorier" til højre på siden.

Fantastisk spændende dag på rundvisning i Amagers natur med den lokale skovfoged.


Endnu en dejlig tur til vores tyske venner

Se videoen fra turen HER


Svælgbremser
20.05.2018

Det sker ikke så sjældent, at der ved afkogning af bukkeopsatser om foråret, dukker små og store larver op i koge-vandet. Det er svælgbremsens larver. En bremse (et insekt), som sprøjter sine æg ind i næseborene på bl.a. råvildt, hvorefter larverne vokser sig store og lever i værtsdyrets næsehule og svælg indtil den bliver stor nok til, at lade sig falde ned på jorden og udvikle sig færdig til det voksne insekt. I værtsdyret lever larven af slim og sekreter. Det er sjældent, at værtsdyret dør af larvernes tilstedeværelse, men det kan blive svækket og afkræftet, og man kan på bukkene af og til se en under-udviklet eller ligefrem abnorm opsats. Man kan også tit høre dyrene hoste. Der er ikke noget farligt for mennesker ved at spise et dyr med svælgbremser.


Ord er overflødige.....


Bævertælling
21.04.2018

Så er det tid til årets bævertælling.

Siden 2009, hvor Naturstyrelsen genindførte bævere til Nordsjællands natur, har et hold af følgere observeret bævernes udvikling. i 2018 vurderer Naturstyrelsen, at bestanden nærmer sig 50 individer.

Hvert år er et antal "bæver-tællere" på plads på strategiske steder i naturen for at tælle antallet af bævere. Der bliver især holdt øje med antallet af unger.

Her kan du se en film fra et "tælle-døgn".


Så kom foråret!
04.04.2018

Findes der noget mere livsopløftende end forårets komme?

Jeg har i hvert fald svært ved at finde en konkurrent til lyden af naturens forårsbebudere.

Vi er så heldige, at bo direkte under tranernes trækrute, hvilket betyder, at vi både forår og efterår har glæde af både lyden og synet af de trækkende traner. Og ikke nok med det; vi bor lige ved siden af en foretrukken rasteplads - hvis man altså er en trane. Det betyder, at vi også har fornøjelsen af at se tranerne fange de termiske opvinde på de lune forårsdage, mens de "skruer" sig op for at få højde, inden de flyver mod Hornbogasjöen i Sverige.

Oftest er det tranernes trompeteren, der afslører dem, før vi får øje på dem.

Glædeligt forår!

 


Forår?
19.03.2018

Marts måned er vel på papiret en forårsmåned?

Ikke desto mindre er der ikke ligefrem forår i luften for tiden. Det er bidende koldt, og et godt bevis for det er den lille fyr på billedet. En nordflagermus (som jeg tror det er) har taget plads i vores kælder i Sverige for at vente på stigende temperaturer. Grunden til at jeg tror det er en nordflagermus, er først og fremmest, at den er meget almindelig i Skåne og samtidig ynder, at finde soveplads i kældre og udhuse som tilfældet er her.


Igen i år skal de nordsjællandske bævere tælles. Det foregår som regel i april. Inden selve tællingen, som skal give Naturstyrelsen et billede af hvordan bestanden har det og hvor mange unger der blev født året før, er det en god idé, at se, hvor der er aktivitet. Det giver god anledning til lidt ture langs vandløb og søbredder, og det er relativt nemt at spotte om der foregår bæveraktiviteter.

Herover ses et billede af en bæver taget med vildtkamera en aftenstund ved vandløbet i slutningen af februar 2018 samt en pil, som er fældet af selvsamme bæver.

 



Så er (riffel-)sæsonen forbi, og vi må se frem mod foråret og maj.

Det har været en god og spændende sæson for mit vedkommende med masser af jagtoplevelser. Klik på overskriften for at se flere billeder.